Kan man „gemme“ en video i en QR-kode?
En QR-kode gemmer ikke selve videoen, men en adresse (et link), hvor videoen er tilgængelig. Efter scanning åbner telefonen denne adresse: en side med en afspiller, en video på YouTube eller en videofil. Derfor er det vigtigste, hvor videoen ligger, og om adressen fungerer i hele materialets levetid.
Sådan laver du en QR-kode til video trin for trin
- Læg videoen på nettet — på virksomhedens hjemmeside, i en videotjeneste eller på en server; tjek, at den kan afspilles på en telefon.
- Brug en fast adresse — helst dit eget domæne med omdirigering, så du senere kan skifte videoen uden at ændre koden.
- Generér QR-koden — ud fra adressen i https-version, uden overflødige parametre, som gør koden længere.
- Vælg størrelse og kontrast — mørk kode på lys baggrund, med margen; jo længere fra øjet, desto større kode.
- Tilføj en instruktion — én sætning: „Scan og se videoen“.
- Test på et prøvetryk — på flere telefoner og i forskelligt lys.
De hyppigste fejl
- Et link til en fil, der snart forsvinder, eller til en privat video.
- En kode, der er for lille eller står på en mønstret baggrund.
- En video i liggende format, som er lille på telefonen og kræver, at skærmen drejes.
- Ingen information om, hvad modtageren får at se, så de færreste scanner.
- Ingen måling: man ved ikke, hvor mange der har set videoen.
QR-kode til video eller video på materialet (AR)?
En almindelig QR-kode åbner videoen i et separat vindue. I WebAR vises videoen på selve materialet: på folderen, visitkortet, emballagen eller julekortet, som om billedet vågnede til live. Det gør større indtryk og forbinder videoen bedre med trykket. QR-koden er stadig indgangen, men oplevelsen begynder på papiret.
Vælg en almindelig QR-kode, når videoen er lang, instruerende og skal ses i ro og mag. Vælg video på materialet (AR), når effekten, det første indtryk og huskeværdien af brandet har betydning.